Fasciamobilisering i Nordsjælland+

Fasciamobilisering til heste

Fasciamobilisering forbedrer bevægeligheden i hestens bindevæv.

Fasciamobilisering for øget bevægelighed

Fasciamobilisering er en manuel terapiform, som sigter mod at forbedre bevægeligheden i hestens bindevæv, som kaldes fascia. Fascia gennemtrænger og omslutter alle strukturer i kroppen, herunder muskler, knogler, organer, led, nerver og blodkar. Forstyrrelser eller dysfunktioner i fascia kan føre til nedsat bevægelighed, smerte og kompensationsmønstre i kroppen.

Med fasciamobilisering arbejder jeg med det dybe bindevæv, såkaldt fascia profundus, og det skal være sundt og smidigt. Hvis fascia profundus bliver stift, kan det blive meget ubehageligt for hesten, og hestens bevægelighed i området forringes. Hvis det har været stift længe, skal der stærke teknikker til at løsne det op, eksempelvis fasciamobilisering.

Når jeg har anvendt fasciamobilisering, skal hesten have ridefri i længere tid end efter brugen af øvrige teknikker, jeg anvender (kraniosakralterapi, massage, m.m.) Dette for at få bedst mulig effekt af denne dybdegående terapi, og så for at det ikke skal være ubehageligt for hesten at blive redet.

Fasciamobilisering
Mobilisering af fascia ved Zayonaras nedre halshvirvler. Jeg bruger her en Gua Sha til at nå dybt ind.